Juletid og nytårstid er også tid til tænketid for mange af os - måske også for dig?
På vej ind i et nyt og frisk år er det et godt tidspunkt at gøre status.
Status over det, der virker og det, der ikke virker.
Gøre sig nogle tanker om året, der kommer.
Måske har du allerede tænkt dine nytårstanker?
I starten af januar glæder jeg mig til at være sammen med en gruppe HR Ledere i et døgn på Kurhotel Skodsborg.
Den første dag har vi fokus på det personlige og mennesket bag HR-lederen.
Den anden dag fokuserer vi på rollen som HR-leder og strategiske HR-indsatser for det nye år.
Som forberedelse til den første dag har jeg lavet en workbook, som skal hjælpe hver HR-leder med et se tilbage på året, der er gået - og se fremad på et nyt og spændende år.
Den workbook kan også hjælpe dig med både at reflektere over året, der snart er året, og det nye år, der begynder lige om lidt.Før du sætter retning, vision og mål for det nye år, anbefaler jeg, at du bruger tid på at anerkende året, der gik og se på, hvad du har lært på godt og ondt.
Der er måske situationer, overbevisninger eller mennesker, du ikke længere ønsker skal være en del af dit liv.
Du kan vælge kun at tænke på dit professionelle liv, men jeg anbefaler, at du ser på hele dit liv, da det hele jo hænger sammen.
Trives du ikke privat og personligt, trives du sandsynligvis heller ikke optimalt professionelt og omvendt.
I en travl hverdag – og op til jul – kan det være svært at tage tid til sig selv og få ro til at prioritere at mærke efter.
Men mellem jul og nytår er der ofte lidt mere ro på.
Når du bruger lidt tid på at sætte dig ned og reflektere, får du skabt et andet fokus.
Et fokus på dig som menneske og som HR Pro.
Så find et godt tidspunkt, gå en tur eller sæt dig ned og tænk tilbage på året, der snart er gået, og frem på året, der venter dig.
Gør status - både over det, der virker, og det, der ikke virker.
Workbook'en hjælper dig til at reflektere over det forgangne år og det kommende år.
Brug workbook'en til at kigge nærmere på hvad, der er vigtigt for dig på den korte og lange bane.
Brug workbook'en til at holde fokus på dine ambitioner for 2025 - på de udfordringer, som du gerne vil styre godt igennem - på det, du gerne vil opnå - eller undgå...
Brug workbook'en gennem året til at holde fokus og snuden i sporet.
Genbesøg den jævnligt gennem det nye år.
Du kan gøre det selv - eller du kan bruge mig som
din accountability partner til inspiration og sparring i forhold til dig som HR Pro, professionelt og personligt.