Jeg var drevet af det forkerte og glemte at nyde det, der var vigtigt.
Klik her, hvis mailen ser mærkelig ud i din inbox!
 
 
 
Sommer, oplevelser, afslapning og tid til tanker
 
Jeg håber, at du nyder sommeren, og at du er lige så heldig som jeg. Det betyder, at sommeren byder på masser af gode oplevelser og tid til at stoppe op og mærke efter, hvordan det står til i dit liv.
 
Efter en skøn, sjov og hektisk studenteruge med to studiner og en bachelor i familien, smuttede jeg på mor & datter tur med den ene studine. En uge med mange grin, gode snakke og masser af tid til tanker på den 9 km lange sandstrand.
 
Og tid til at læse....
 
Kender du dit HVORFOR?
 
Jeg var så heldig, at jeg have den danske udgave af opfølgeren til Simon Sinek's "Start with Why" med på ferie. "Find Your Why" har den danske titel "Find Dit Hvorfor".
 
Hvis du ikke allerede kender dit eget personlige HVORFOR, så er bogen et rigtig godt sted at starte.
 
Hvis du gerne vil finde frem til det vigtige og essentielle fælles omdrejningspunkt, der binder organisationen sammen - ikke blot som fine ord på flotte powerpoints og plakater, der hænger i kantinen - men i det dybe lag, der betyder noget blandt mennesker, så leverer "Find Dit Hvorfor" en detaljeret drejebog til at gennemføre processen.
 
Selvom det er en proces, der bygger på følelser med betydning for den enkelte og for fællesskabet, behøver du ikke at være uddannet proceskonsulent, coach eller facilitator for at kunne gennemføre processen.
 
Med "Find Dit Hvorfor" som procesguide kan alle nemlig drive denne værdifulde proces, såvel en-til-en som i grupper. 
 
Stort tak til Jonathan Løw, fordi jeg måtte være blandt de første til at læse bogen i dansk udgave, som du kan læse mere om og bestille på www.finddithvorfor.dk
 
Hvad er din drivkraft?
 
Selvom "Find Dit Hvorfor" hjælper godt på vej, kan processen med at finde ind til dit personlige HVORFOR og finde ud af, hvad der driver dig, være en længere og snørklet vej, som ofte er baseret på de erfaringer, du gør dig gennem livet.
 
I denne video på næsten 17 minutter kan du høre min historie, og hvordan jeg er kommet frem til mit HVORFOR - med diverse bump og knubs på vejen.
 
Det er ikke, fordi jeg er særlig interessant, men jeg håber, at min historie alligevel kan give anledning til nogle refleksioner i dit eget liv.
 
Hør fx hvordan jeg var drevet af det forkerte og glemte at nyde det, der var vigtigt for mig. Jeg tænkte, at hvis bare jeg præsterede helt vildt, så var jeg sikkert god nok...
 
 
Så er det din tur:
  • Hvad er din personlige drivkraft?
  • Hvad er det, der driver dig til at skabe noget?
  • Og hvad er det, du vil skabe?
  • Hvad er det for en forskel, du vil gøre?
  • Hvornår er du i flow?
  • Hvorfor er du i HR?
 
Som du kan høre i videoen, handler mit HVORFOR om at "nære det betydningsfulde"....
 
Det, jeg vil bruge mit HVORFOR til, handler om "at berige og bevæge til bevidste valg"...
 
Det er netop det, der er min drivkraft - at bidrage til, at vi udvikler og bevæger os i den retning, der er den rigtige for os hver især. Det gælder også mit bidrag til retningen for danske HR funktioner.
 
Når jeg bringer mit HVORFOR og min drivkraft i spil i mit arbejde som Forretningsdrevet HR Rådgiver, sker det med min Forretningsdrevet HR Vision som pejlemærke.
 
 
 
 
Nyd sommeren
 
Varme sommerhilsner
Gitte
 
 
 
  
  
 
Du er velkommen til at citere fra mine nyhedsbreve.
Husk at angive Gitte Mandrup som kilde hver gang, du gør det.
 
Klik her, hvis du ikke længere vil modtage inspiration om Forretningsdrevet HR fra mig